1. Podcasten er non-lineær

En af de største forskelle mellem radioen og podcasten er, at mens radioen bliver sendt live, er podcastepisoderne for-producerede og efterredigerede, hvilket betyder, at podcastens indhold kan høres uafhængigt af at det tidspunkt, det bliver udgivet. Podcasten kan godt imitere et udtryk meget lig en live-udsendelse, men vil aldrig være det.

På den måde overkommes radioindholdets flygtighed med podcasting. Hvor det i radioen er en her-og-nu oplevelse at lytte til udsend-elser, da indhold bliver sendt ud i forhold til en fastlagt sendeplan, er det i podcasten muligt at pause og spole frem og tilbage i de pågældende lydfiler, hvis noget andet kræver lytterens opmærksomhed.

Podcasten arbejder altså med tidsforskydning, der gør podcasten til et non-lineært medie. Her står radio i kontrast med sin lineære form, hvor programmerne bliver sendt live, og hvis lytterne bliver distraheret eller ikke fanger en sætning, kan de ikke spole tilbage og genhøre udsendelsen. Hvis radioudsendelser efter udsendelsen bliver udgivet som podcasts, vil lytterne således have de førnævnte fordele fra podcastmediet.

2. Podcasten har ingen fast platform

Podcastmediet har ikke sin egen fysiske platform, som kun podcastserier bliver hørt på. Podcastens primære platform i dag er en mobiltelefon med adgang til internettet. I en amerikansk undersøgelse fra Edison research viser det sig, at 64% af de adspurgte amerikanere, der hører podcasts, hører det på deres mobiler, tablets eller andre mobile platforme, mens kun 36% hører det gennem deres computer. Ifølge Danmarks Statistik brugte 17% af danskerne i 2015 internetadgang på mobilen til at høre podcasts.

Der er altså en indikation om, at podcasten primært bliver brugt på mobile platforme, selvom alle digitale platforme med adgang til internettet er i stand til at afspille podcasts. Så det gælder også tablets, computere, iPods og andre Mp3-afspillere med internetadgang. Det faktum, at podcasten ikke er bundet til én bestemt platform, men kan høres på mange forskellige apparater, gør podcasten til et nemt medie at få adgang til for mange mennesker.

At podcasten primært høres på en mobiltelefon betyder, at man som lytter altid har sit podcastbibliotek med sig og hele tiden kan få de nyeste podcastepisoder ned på sin mobil. Dette forudsætter dog, at lytteren på forhånd abonnerer på den pågældende podcastserie gennem RSS.

3. RSS som podcastens forudsætning

RSS er en forkortelse for Really Simple Syndication og er en af de tekniske forudsætninger for podcastens opståen.

Filstandarden RSS blev udviklet i år 2000 af David Winer. Han opfandt en version af RSS-feeds, der tillod, at nye episoder af det indhold, lytteren abonnerer på, automatisk bliver opdateret og downloadet ned på lytterens computer. Herefter var det nødvendigt at manuelt overføre filen til en mp3-afspiller, hvis lytteren ønskede at tage podcasten med sig på farten.

Denne lettere besværlige proces blev dog elemineret i 2004, hvor Adam Curry udviklede en service, der kunne oversætte RSS-feeds til iPods, en såkaldt pod-catcher, som dermed gjorde det meget lettere for forbrugerne at få podcasten med sig på sin mobile platform.

4. Podcasten er både pull og push

Podcasten går fra et være et pullmedie til at være et pushmedie. I sin oprindelige form er podcasten et pull-medie, da lytterne i første omgang selv skal ud og finde de podcastserier på internettet i iTunes eller en anden tjeneste, som de finder interesse i. Først herefter overgår podcasten ved hjælp af RSS-funktionen fra at være et pull-medie til at være et push-medie.

Podcastens status som det ene eller det andet kommer altså an på, om lytterne har valgt at abonnere på podcastserien eller selv vil stå for at hente nye episoder ned. Lige så snart lytterne vælger at abonnere på en podcastserie, bliver nye episoder nemlig automatisk ”skubbet” ud til lytternes mp3-afspillere.

Denne funktion har en betydning for virksomheder, der ønsker at bruge podcasten til ekstern kommunikation. Før virksomhederne kan få kontrol og skubbe indhold ud til lytterne, skal de tage højde for, at lytterne på forhånd skal vælge deres podcastserier aktivt til.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *